mikroblog

    mandag den 9. november 2009

    Gaetano

    Han kører skævt ind i båsen, kommer for tæt
    på den anden bil, så der ryger en baglygte.
    Med en knasende lyd, der kan høres i hele p-kælderen.
    Folk kigger underligt på ham i elevatoren.
    Hvorfor lagde han ikke en seddel med sit navn?
    Hvorfor?

    *

    Det vi kan gøre - og de lægger fingerspidserne sammen
    mens de siger det - det vi kan gøre, er at give dine
    allergrimmeste erindringer (dine traumer, om du vil)
    nyt omslag. Og ja, det må gerne være læder
    men det skal være blødt. Ingen kanter. Erindringer
    skal pakkes ned igen, når man har haft dem fremme. De
    ændrer sig hver gang. Nu kan du se på dem
    uden at det gør ondt.

    *

    Han hænger i kløerne på en stor fugl. Hver gang
    han får et glimt af horisonten, kommer den sorte
    vinge og dækker udsynet. Det er sådan set ok.
    Det var næsten værre, hvis fuglen gav slip.

    *

    Han kommer til at skrabe kontrolfeltet, lige præcis
    det felt man IKKE må skrabe.

    torsdag den 5. november 2009

    se

    tirsdag den 3. november 2009

    natsænkningsautomatik

    Vandvarmeren satte ud. Og vi har endda natsænkningsautomatik.
    Se DET er et ord, der presser sig på!
    Vi har galninge, som putter bomber i kuglepenne og vi har
    citronmelisse mod tungsind.
    Vi har broer man kan kaste ting ud fra.
    En sten ned på motorvejen. Det kan koste en forrude
    eller en kæreste. En kuglepen med en bombe i.
    Så den ligger der i flodlejet. Et yndet udflugtsmål.
    Francesca har lært at lave lektier med venstre hånd.
    Jeg kan kun skrive et umoderne digt.


    fra "Galilos finger"

    Kommentarer



    Husk at angive kilden, hvis du kopierer noget af indholdet fra min blog.

    Please give credits when copying contents from my blog.

    Twitter Icon by Marcofolio